En del af et internationalt fællesskab
Frimureri med rødder og globale forbindelser
Logerne under Det Danske Frimurerlaug er en del af et større, internationalt frimurerisk fællesskab. Frimureriet udøves i størstedelen af den frie verden og er i hvert land organiseret under en selvstændig og suveræn storloge.
Disse storloger arbejder ud fra fælles værdier og grundprincipper, som er i overensstemmelse med Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere (DDFL). Samarbejdet mellem storlogerne bygger på gensidig anerkendelse, som kun opnås, når de klassiske frimureriske principper respekteres og efterleves, sådan som de historisk er defineret af Den Forenede Storloge af England.
I Danmark er det traditionelt Den Danske Frimurerorden (DDFO), der er internationalt anerkendt. DDFO arbejder efter det skandinaviske frimureriske system, kendt som Det Svenske System, hvor optagelse forudsætter bekendelse til den kristne tro.
Det Danske Frimurerlaug er organiseret i tre provinser og omfatter i dag 38 loger, hvor der er mulighed for at søge optagelse.
Laugsmesteren
Det Danske Frimurerlaug er en uafhængig organisation, der er tilknyttet Den Danske Frimurerorden gennem en særlig aftale og som dermed er regulær i forhold til andre landes frimurerorganisationer, der er tilknyttet Den Forenede Storloge af England.
Laugsmesteren, som er lederen af Det Danske Frimurerlaug bliver valgt af Laugsforsamlingen, som er Det Danske Frimurerlaugs øverste myndighed.
Laugsmester Preben Meldgaard blev valgt på Laugsforsamlingen den 16. november 2024 og efterfølgende indsat på Laugsforsamlingen den 5. april 2025
Laugets våbenskjold
En fremstilling af Pagtens Ark vogtet af to keruber, hver med en vinge udspændt over arken, alt i guld. Arken står på en vulst i guld og rødt. SKJOLDET Kløvet i rødt og blåt. Dexter (højreside af skjoldet, set fra bæreren) Et hvidt kors på rød bund. Sinister (venstre side af skjoldet, set fra bæreren): På blå bund en sparre i guld i midten, hvorpå er lagt en åben passer i sort. To over et stillede tårne i guld. Under skjoldet Det Danske Frimurerlaugs valgsprog: LUX FUIT ( Og der blev lys )
Fidelita
Frimurere benytter forskellige former for beklædning og regalier, afhængigt af den grad de har og den funktion, de bestrider. Disse kan med fordel erhverves gennem Foreningen Fidelita, som er en butik og et forlag, drevet af frimurere, for frimurere.
Du kan besøge Foreningen Fidelitas hjemmeside, hvor du kan finde yderligere information og muligheder for at erhverve de nødvendige effekter.
Laugets Historie
Frimureriets historie strækker sig langt tilbage og har rødder i middelalderens håndværkerlaug, hvor stenhuggere og bygmestre arbejdede under faste regler, tavshedspligt og med et stærkt kollegialt fællesskab.
Håndværkets redskaber fik tidligt en symbolsk og moralsk betydning, som stadig præger frimureriet i dag.
I takt med samfundets udvikling skete der i England fra slutningen af 1500-tallet en gradvis overgang fra det operative håndværk til det, man i dag kalder spekulativt frimureri, hvor fokus blev flyttet fra byggeri i sten til personlig dannelse, etik og menneskelig udvikling.
Den 24. juni 1717 samledes fire loger i London og dannede den første storloge. Dette markerer begyndelsen på det organiserede, moderne frimureri, som siden har bredt sig til store dele af verden.
Frimureriet nåede Danmark i midten af 1700-tallet og blev i de første år praktiseret efter det engelske system i de tre grader. Det Danske Frimurerlaug har sine rødder i slutningen af 1800-tallet og blev i 1929 organiseret som et selvstændigt frimurerlaug. I dag er lauget en del af det regulære, internationale frimureriske fællesskab og organiseret i tre provinser med loger over hele landet.
Vil du dykke længere ned i historien, kan du læse den udførlige gennemgang nedenfor >>
Frimureriets oprindelse fortoner sig i et vist historisk skær, og vores viden bygger på både dokumenterede kilder og sandsynlige sammenhænge. Det er almindeligt anerkendt, at middelalderens håndværkerlaug – særligt stenhuggernes – har haft betydning for udviklingen af det frimureri, vi kender i dag.
I disse laug blev håndværkets kundskaber videregivet under tavshedspligt, ofte ledsaget af ceremonielle optagelser af lærlinge, svende og mestre. Redskaberne blev ikke blot anvendt praktisk, men tillagt en moralsk og symbolsk betydning. De fleste håndværkere var bundet til et bestemt område eller by.
Anderledes forholdt det sig med de såkaldte frie murere, som havde særlige privilegier og kunne rejse frit fra sted til sted – ofte i forbindelse med opførelsen af kirker og større bygningsværker. Disse rejsende håndværkere bidrog til udveksling af viden, traditioner og fællesskabsformer på tværs af regioner.
I løbet af 1600-tallet skete der i England et gradvist skifte, hvor personer uden håndværksmæssig baggrund – ofte omtalt som “gentlemen” – blev optaget i laugene. Dermed opstod det spekulative frimureri, hvor fokus blev flyttet fra det fysiske byggeri til det moralske og menneskelige.
Storlogens dannelse i 1717
Den 24. juni 1717 sluttede fire loger i London sig sammen i det, der blev kendt som Grand Lodge of London and Westminster. Formålet var ikke at styre alle loger, men at skabe en fælles ramme for samarbejde i London. Dette blev senere udgangspunktet for den internationale udbredelse af frimureriet.
Efter interne uoverensstemmelser blev de engelske loger i 1813 samlet i United Grand Lodge of England (UGLE), hvilket førte til standardisering af ritualer og regler. I dag er tusindvis af loger verden over tilknyttet denne tradition.
Frimureriet i Danmark
Frimureriet nåede Danmark i 1743, og de første loger arbejdede efter det engelske system i de tre grader. Gennem 1800- og begyndelsen af 1900-tallet opstod flere organisationer og strukturer med det fælles mål at opnå international anerkendelse.
Den 1. april 1895 blev der taget et vigtigt skridt mod det nuværende laugsfrimureri med stiftelsen af en loge, der senere blev en del af Det Danske Frimurerlaug.
100 års jubilæum i 2029
I 1929 blev lauget organiseret som en selvstændig frimurerisk organisation med ritualer tæt forbundet med den engelske tradition.
Efter organisatoriske ændringer og aftaler i midten af det 20. århundrede fortsatte lauget sit arbejde i de tre grader og med bevarelse af sin selvstændighed. I dag er Det Danske Frimurerlaug organiseret i tre provinser og omfatter 37 loger i hele landet.
