Frimureriet før 1717:

Frimureriets oprindelse fortoner sig i et skær af uvished på trods af ihærdige anstrengelser fra forskellige historikeres side på at kaste et fuldstændigt lys over det.

Til gengæld har der været fremsat utallige mere eller mindre fantastiske teorier om dette emne.

Så i dag er der en almen forståelse af, at frimureriet ikke var en direkte efterkommer af de ægyptiske og græske mysterieskoler med Pythagoras og de italienske bygmestre som mellemled, men at det har mere symbolsk betydning.

Murerhåndværkerne havde lige som alle andre håndværkerlaug i slutningen af middelalderen (frem til reformationen i 1537) deres gilder, der fastsatte love, som var bindende for medlemmerne.

Der er således en vis accept af, at netop disse har haft en indvirkning på det vi i dag anerkender som frimurere.

Håndværkets hemmeligheder er sikkert her blevet lært de unge arbejdere under tavshedspligt, og der er stor sandsynlighed for, at man har anvendt et vist ceremonielt ritual ved optagelse af nye medlemmer, svende og mestre, samt at man har tillagt håndværkets redskaber en moralsk betydning. Disse håndværkere var begrænset til kun at måtte arbejde indenfor deres eget område eller by.

Anerledes forholdt det sig med de såkaldte ”frie murere”. De have eneret på at bygge kirkelige bygninger og kunne frit rejse fra sted til sted.

Når en kirke således skulle opføres, sendte man bud efter dem og de rejste langt.

I det 17. Århundrede i England, skete der større og større sammenfald mellem de almindelige mureres og de frie mureres laug.

Spekulativt mureri.

Det vi i dag kalder for ”frimureri”, består i et såkaldt spekulativt mureri, som ikke har noget at gøre med ovenstående operative håndværk.

I dag antager man at forandringen fra operativt til spekulativt frimureri er sket langsomt, som en følge af tidens udvikling. Man ved nemlig, at der allerede så tidligt som slutningen af det 16. Århundrede i de frie mureres laug blev optaget medlemmer, som ikke var operative (og dermed håndværkere). Det var ”gentlemen” som i højere grad arbejdede med pennen end med murerskeen.

I begyndelsen af det 17. Århundrede tager denne skik mere og mere til, indtil de ”spekulative” medlemmer af lauget i midten af det 17. Århundrede indtager en fremtrædende plads.

Ovenævnte er kun en let gennemgang – for reelt set ved vi ikke meget med sikkerhed om frimureriet før 1717, da de historiske kilder er sparsomme.

Det eneste vi med sikkerhed ved er, at Frimureriet ikke pludselig er opstået med det spekulative frimureris grundlæggelse i 1717, men at dets rødder strækker sig langt tilbage i fortidens mørke.

Storlogens dannelse i 1717.

Den 24. juni 1717 var der 4 frimurerloger i London, der enedes om at slutte sig sammen til en ”storloge” (Grand Lodge of London and Westminster). Ikke fordi, at de havde et mål om at skulle være så store, at de skulle styre alle loger i England.

Man ønskede kun indflydelse på logerne i London, idet det fremgår at deres konstitutionsbog af 1723, at den er ”til brug for logerne i London”. 

De loger, der var tale om, var:

1. ”Goose and Gridiron Ale-House” i St. Paul´s Church Yard.
2. ”Crown Ale-house” i Parker´s Lane, nær Drury Lane.
3. ”Apple-Tree Tavern” i Charles-street, Covent Garden.
4. ”Rummer and Grape Tavern” i Channel-Row, Westminster.

I de første år efter dannelsen sker der hurtigt en forvandling fra en blandet Operativ/spekulativ organisation til en ren spekulativ frimurerorganisation, ligesom der skete en hastig udvikling af loger i England.

Med til – den i øvrigt righoldige – historie om frimureri i England hører desværre også mange bitre uoverensstemmelser, herunder dannelse af en ny Storloge i 1751. Herved eksisterede i adskillige år 2 Storloger side om side, uden at ville anerkende hinanden.

Efter flere års forhandlinger kunne man dog den 27. december 1813 blive enige om at danne ”United Grand Lodge of England” (UGLE).

Sammenslutningen førte til en omfattende standardisering af ritualer, procedurer og regler.

På dette tidspunkt var der 647 loger i England. I dag er der ca. 7.000 loger over det meste af Verden med ca. 200.000 medlemmer, som er tilsluttet UGLE.

Laugsfrimureriet i Danmark.

Efter dannelsen af Storlogen i London bredte frimureriet sig hastigt i Europa.

I 1735 nåede frimureriet Sverige, i 1743 Danmark, i 1749 Norge og i 1758 Finland.

Den første loge, som blev oprettet i Danmark, var ”St. Martin” i København. Denne loge blev sammen med logen ”Zorobabel” grundlaget for dansk frimureris historie.

Disse loger arbejdede efter konstitutionen fra London siden 1749 – og dermed efter det engelske system i de 3 grader.

I Sverige havde man siden midten af 1700-tallet haft sit eget system, som de norske loger i øvrigt havde tilsluttet sig. Dette system er baseret på et kristent grundlag.

De danske loger (på dette tidspunkt, 3 i alt) vælger, efter en afstemning, at overgå til det svenske system med virkning fra den 6. januar 1855 ved en festloge i København – hvilket er oprindelsen til den nytårsfest, der stadig fejres i Den Danske Frimurerorden.

Laugsloger.

Den 1. april 1895 skete der en anden skelsættende begivenhed, der ad snørklede veje skulle føre frem til det, der i dag er ”Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere” og som er anerkendt verden over i kraft af en overenskomst med Den Danske Frimurerorden. 

Proprietær A. H. Rosendal, Lejre – som var grebet af Højskoletanken – havde en drøm om, at højne og videreudvikle landbefolkningens åndelige og kulturelle interesser.

I kraft af nogle franske ritualer stiftede han den 1. april 1895 en loge under navnet ”Lyset” (det senere Lyset til De Ni Hjerter). Arbejdet i denne loge var imidlertid indstillet i perioden 1906 – 11. august 1919, hvorefter den har arbejdet uafbrudt siden.

I løbet af perioden 1895 – 1899 oprettedes i alt 11 nye loger med 7 i Provinsen og 4 i København.

De var samlet i en fælles hovedorganisation under navnet ”Stor-Orienten for Danmark og Norden” ved konstituering den 15. januar 1922.

De københavnske loger erhvervede i 1922 Frimurerhuset i Smallegade 33, Frederiksberg og indvielsen fandt sted den 4. marts 1923. En ejendom som den dag i dag, fortsat er centrum for laugsfrimurerne i Storkøbenhavn.

I september 1924 dannedes yderligere en ny organisation ”Den Danske Stororient” med stiftelsen af den første loge ”De Tre Søjler” og i løbet af 4 år stiftedes 3 nye loger i provinsen under denne organisation. Alt sammen foranlediget af Ben Kadosh, grundet uoverensstemmelse med ledende brødre i Stor-Orienten og oveni købet i samme bygning, som ”Stor-Orienten for Danmark og Norden” (Smallegade 33, Frederiksberg.)

Fælles for begge organisationer var, at man brændende ønskede at få anerkendelse og godkendelse fra andre og regulære storlogers side.

Dette var ikke muligt med den daværende styrelsesform, hvilken førte frem til, at man den 14. april 1929 forlod højgraderne og i fællesskab dannede det nuværende danske Frimurerlaug, som en selvstændig frimurerorganisation under navnet ”Storlogen af Danmark”. Ritualerne var udarbejdet således, at de var meget tæt på at ligne Konstitutionen fra UGLE.

Storlogen af Danmark bestod på dette tidspunkt af 16 loger:

Det lykkedes at opnå en vis anerkendelse af nogle franske loger, hvorfor man den 15. november 1931 blev rekonstitueret som ”Storlogen af Danmark af Gamle Frie og Antagne Murere”.

Tilknytning til DDFO.

Denne anerkendelse man have opnået forskellige steder, fik man aldrig af Den Danske Frimurerorden, der fastholdt sin suverænitet som eneste danske Storloge med eneret til at oprette danske loger, hvilket man fik tilslutning til fra Den Forenede Storloge af England (UGLE).

Efter flere års drøftelser med Den Danske Frimurerorden valgte logerne under Storlogen af Danmark i 1960 at foretage en afstemning blandt medlemmerne om tilknytning til Den Danske Frimurerorden.

Godkendelsen til denne tilknytning blev vedtaget med virkning fra 1. januar 1961, i hvilken forbindelse der blev indgået en Overenskomst.

Overenskomsten betød, at man anerkendte Ordenens Stormester som stormester for alt regulært frimureri i Danmark men man ville samtidig beholde de enkelte logers selvstændighed, styre egen økonomi, vælge en Stormester og et styrende Råd (RGA) og bibeholde de nuværende ritualer for de første 3 grader, iklædning af embedsmænd o.s.v.

Som konsekvens heraf blev navnet ændret til ”Frimurerlauget af Gamle, Frie og Antagne Murere”.

DDFL efter tilknytning til DDFO

Tilknytningen efter 1. januar 1961 gav nu laugsfrimurerne mulighed for besøg i udlandet.

Navnet blev igen ændret i 1984 til ”Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere”, (DDFL) hvilket det fortsat hedder.

I 1991 blev det danske ritual for frimureri indført i alle loger og fortrængte dermed det oprindelig ritual fra 1929. Et ritual som nu er så tæt på det engelske ritual, som de danske forhold i øvrigt tillader.

I 1997 valgte man i DDFL at etablere 3 Provinsialloger, som primært skulle varetage den nære kontakt til logerne.

Provinsiallogerne – og her særligt Provinsialmesterene – har siden 1997 været tiltænkt som de regionale repræsentanter for DDFL.

I 2018 blev Provinsiallogerne tillagt yderligere beføjelser i forhold til landets loger, så en større del af administrationen blev varetaget regionalt.  

Ved indgangen til 2024 var der ca. 1100 medlemmer i DDFL fordelt på 37 loger.